Ledelsesskifte i Ocab Danmark

Ny direktør pr. 25. marts 2025

Mandag den 31. marts 2025


Kære kunder og samarbejdspartnere,

Vi ønsker hermed at informere jer om, at Klaus Villefrance fratræder sin stilling som direktør i Ocab Danmark med virkning fra den 25. marts 2025.

Kvalitet kommer ikke uden pris – det var rejsen, vi startede sidste år i maj. Det har været både spændende og udfordrende at lede ISV | Trinava til Ocab Danmark, en rejse, der endnu ikke er slut. Fokus fremadrettet er drift, hvilket kræver stort branchekendskab. Derfor er det nu det rette tidspunkt at overlevere ansvaret for den danske forretning til Metin. Jeg er overbevist om, at han vil lede Ocab Danmark på fremragende vis. Jeg vil gerne takke alle Ocab-kollegaer og ønsker Ocab alt det bedste på rejsen fremad” siger Klaus Villefrance, afgående CEO Danmark.

Metin Hassan, der hidtil har haft rollen som driftschef, tiltræder som direktør med virkning fra den 25. marts 2025. Metin har gennem de seneste to år i Ocab Danmark udvist stærkt lederskab, engagement og en dyb forståelse for vores strategi og værdier. Vi ser frem til hans fortsatte bidrag til virksomhedens vækst og udvikling i hans nye rolle.

I den forbindelse vil vi også gerne benytte lejligheden til at takke vores kunder og samarbejdspartnere for deres fortsatte støtte og tillid. Vi ser frem til at fortsætte og styrke vores gode samarbejde i fremtiden under Metin Hassans ledelse. Samtidig står vi stærkere som en del af vores nordiske samarbejde med vores kollegaer i Norge, Sverige og Finland. Vi ser frem til i endnu højere grad at arbejde målrettet for at skabe bedre løsninger og muligheder for vores kunder.

Vi ønsker Klaus Villefrance alt det bedste fremover og takker ham for samarbejdet, samtidig med at vi ser frem til Metins fremtidige lederskab af Ocab Danmark.

For eventuelle spørgsmål eller yderligere information er I velkomne til at kontakte CEO Metin Hassan på mh@ocab.dk eller telefon +45 25 10 16 62.

Med venlig hilsen,

Pål Nygaard
Chairman, Ocab Danmark

Metin Hassan | Direktør i Ocab Danmark

Metin Hassan

Direktør for Ocab Danmark

+45 25 10 16 62
mh@ocab.dk