
Mandag den 22. december 2025
Når året går på hæld, er det tid til at gøre status.
2025 har været et år med forandringer, vigtige beslutninger og styrket samarbejde – både i Ocab Danmark og på tværs af Norden.
Metin Dalsgaard Hjelt Hassan, CEO i Ocab Danmark, og Pål Nygaard, Koncernchef i Ocab, deler deres beretninger om året der gik.
Læs dem lige her:
🇩🇰 Metin Dalsgaard Hjelt Hassan, CEO Ocab Danmark
Vi har været igennem en tumultarisk første halvdel af året i Danmark. Vi har skiftet ud i den danske ledelse, og vores Group pegede på mig som ny direktør – noget, jeg er ekstremt stolt af. Stoltheden blev dog hurtigt afløst af ydmyghed, da vi stod over for en fælles opgave: at arbejde hårdere end nogensinde for at få vendt skuden.
På baggrund af faldende skadeantal i branchen var vi nødsaget til at omkostningsreducere vores forretning. Det er nu fuldt implementeret, og vi ser fremad. Skadeantallet er igen stigende i branchen, og vi er kommet endnu stærkere ud på den anden side.
Samtidig har vi opbygget et fantastisk samarbejde med vores nordiske kollegaer i Norge, Sverige og Finland, og vi nyder godt af deres ekspertise.
Jeg vil gerne sige en stor tak til vores dygtige medarbejdere på tværs af landegrænser, vores kunder og vores samarbejdspartnere.
Glædelig jul og godt nytår!
🇳🇴 Pål Nygaard, Koncernchef Ocab
2025 har været et begivenhedsrigt år, selvom det står i kontrast til de to foregående år, når det gælder antallet af skader, som i år har været betydeligt færre. Over tid ser vi dog en tydelig tendens til et stigende skadeomfang.
Et øjeblik, som virkelig skiller sig ud for mig i 2025, er den måde, vi støttede vores kunder under stormen AMY. Det bekræfter for mig, at vi er på rette vej. At kunderne giver os fornyet tillid, og at vores kundetilfredshedsmålinger er stærkere end nogensinde, giver enorm styrke.
Jeg er også stolt af udviklingen i effektivitet og ydelser. Særligt er jeg stolt af, at vi nu også er blevet et skadedyrselskab. Emil Blom Onshuus leder vores fælles projekt i Norge og Sverige – et projekt, som for alvor vil tage fart i 2026.
Tak til alle vores 2.500 Ocab-medarbejdere, vores kunder og samarbejdspartnere for året, tilliden og samarbejdet.
Rigtig glædelig jul og godt nytår!