Bliv en del af vores PUKK-team som proces- og kvalitetsspecialist i Farum

Vær med til at sikre høj kvalitet, struktur og fremdrift i vores projekter.

Har du erfaring fra skadeservice eller håndværkerbranchen – og brænder du for struktur, kvalitet og godt håndværk? Så er du måske vores nye kollega i PUKK-teamet, hvor vi arbejder for, at alt bliver gjort ordentligt og efter aftale.

Ocabs PUKK-team er en intern sammenslutning af vores projekt-, udviklings-, kvalitets- og kompetenceteam. Teamets opgaver omfatter blandt andet kvalitetskontrol, kontraktopfølgning, økonomi og procesoptimering. En bred vifte af spændende og vigtige opgaver, som er med til at sikre, at Ocab altid leverer den bedste service og kvalitet.

Om jobbet:

Som en vigtig del af vores projekt- og kvalitetsafdeling får du ansvaret for at følge op på kvaliteten i vores leverancer og sikre, at vi lever op til de aftaler, vi har med vores kunder. Du bliver bindeled mellem kontor og mark – og får en central rolle i at sikre struktur, fremdrift og dokumentation i vores projekter.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Udføre kvalitetskontrol af leverancer og dokumentation
  • Følge op på økonomi og fremdrift i sager
  • Sikre overholdelse af kontrakter og leveranceaftaler
  • Strukturere og optimere arbejdsprocesser

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen.

Du bliver en del af et lille, engageret team på i alt tre medarbejdere, hvor sparring, samarbejde og faglig udvikling er i højsædet. Barselsvikariatet er med ansættelse fra den 1. august 2025 til den 31. januar 2026.

Om dig:

Vi forestiller os, at du:

  • Har praktisk erfaring fra skadeservice, håndværk eller lignende branche
  • Er struktureret og detaljeorienteret – du kan lide at have styr på tingene
  • Er tryg ved IT og administrative systemer – og har nemt ved at lære nye værktøjer
  • Trives i samarbejdet med både kolleger og kunder
  • Har kendskab til kvalitetssikring og økonomisk opfølgning i projekter

Om Ocab:

Ocab er en nordisk leverandør inden for skadeservice og industriservice. Vi arbejder hver dag for at levere ydelser af høj faglig kvalitet til vores kunder, og vi sætter en ære i at være en kompetent og pålidelig samarbejdspartner. Hos Ocab har vi en flad struktur, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor arbejdsglæde og trivsel er højt prioriteret. Vi tror på, at dygtige og tilfredse medarbejdere skaber de bedste resultater.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og meningsfuld hverdag med faglige udfordringer
  • Indflydelse på udviklingen af vores PUKK-funktion
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension og sundhedsforsikring

Interesseret?

Kan du nikke genkendende til ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning og høre mere om dig.

Send din ansøgning og CV senest 31. juli 2025. Ansøgning sendes til job@ocab.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kvalitetschef Daniel H. Hansen på telefon +45 25 10 16 47.

Ansættelsessted er i vores afdeling i Farum.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Daniel Hansen | Regionschef for Fyn og Sønderjylland | Ocab skadeservice og industriservice

Daniel H. Hansen

Kvalitetschef

+45 25 10 16 47
daniel@ocab.dk

Jeg glæder mig til at modtage din ansøgning og forhåbentlig byde dig velkommen til Ocab – teamet.